Intelligenstest

Hvorfor anvende intelligenstest i rekrutteringen?

Intelligens er traditionelt blevet betragtet som en underliggende, mental faktor, der understøtter en bred vifte af intellektuelle kompetencer. Dette intelligenskoncept ligger til grund for de klassiske intelligenstest, som Hogrefe tilbyder.

Når du anvender intelligenstest til rekruttering, skaber du et objektivt grundlag for at sammenligne dine kandidater, og dermed et godt udgangspunkt for den videre dialog med kandidaterne. Med en kognitiv intelligenstest får du et redskab, der i højere grad end en personlighedstest afdækker tanker og handlinger hos kandidaten, og derfor har denne type har god prædiktiv validitet for fx jobpræstation.

Flydende og krystalliseret intelligens

Det klassiske intelligensbegreb kan overordnet opdeles i hhv. flydende og krystalliseret intelligens.

Flydende intelligens omfatter mentale ressourcer, der anvendes til løsning af nye opgaver, logisk tænkning og arbejdshukommelse for nyt materiale. Når man ikke har en prædefineret og indlært strategi for en given opgave, trækker man således på den flydende intelligens. Den flydende intelligens hjælper med at finde logiske strukturer og mønstre og er hovedsageligt medfødt og ret stabil gennem livet.

Mennesker med en høj flydende intelligens vil typisk have en god evne til at gennemskue nye situationer og nye typer af problemstillinger, som ikke har været præsenteret før.

Krystalliseret intelligens trækker på tilegnet viden og færdigheder, generel information samt allerede indlærte strategier for problemløsning – det kan fx være ordforråd, hovedregning mv. Da den krystalliserede intelligens er et udtryk for den akkumulerede viden, der er opnået gennem livet, er den nemmere at forbedre – i modsætning til den flydende intelligens.

Personer med en høj krystalliseret intelligens vil typisk have en god evne til at finde løsninger inden for kendte typer af problemstillinger og kendte rammer.

Meget forenklet kan man sige, at en høj flydende intelligens har sin styrke inden for udviklingsopgaver, og at en høj krystalliseret intelligens kan være en styrke inden for driftsopgaver (forudsat at personen i driftssituationen har erfaringen inden for den givne disciplin). Man kan også observere, at en persons flydende intelligens har tendens til at falde svagt gennem voksenlivet, mens deres krystalliserede intelligens sideløbende vil have tendens til at være stabil eller ligefrem stige lidt.

Sammenhænge mellem flydende og krystalliseret intelligens

Omfanget af den flydende intelligens (samt visse personlighedstræk) har indflydelse på, hvor meget og hvor nemt en person kan øge sin krystalliserede intelligens. Det er værd at bemærke, at de to former for intelligens ikke står i modsætning til hinanden, og man vil ofte finde, at en person med høj flydende intelligens også har en høj krystalliseret intelligens. En høj flydende intelligens gør det alt andet lige lettere at lære nye ting og øge den krystalliserede intelligens.

Personlighedstrækkene kan vurderes ved brug af NEO-PI-3-personlighedstesten. Bl.a. korrelerer 'Åbenhed' moderat med krystalliseret intelligens, men kun svagt med flydende intelligens.

Verbal, numerisk og visuospatiel intelligens

Facetter af det klassiske intelligensbegreb, som ofte inddrages i en vurdering, er verbal, numerisk og visuospatiel intelligens.

Mennesker med høj verbal intelligens har gode evner til at læse, skrive og kommunikere med ord. Personer, som er stærke inden for verbal intelligens, vil typisk være gode til at gennemskue og anvende logiske sammenhænge i verbal og skriftlig kommunikation.

Numerisk intelligente mennesker er tilsvarende gode til at tænke logisk og forstå abstrakte koncepter. Personer, som er stærke inden for numerisk intelligens, vil typisk ikke bare have gode regnefærdigheder, men også god talforståelse og gode evner til at gennemskue og anvende sammenhænge mellem tal, hvilket fx kan være relevant inden for både regnskab og ingeniørdiscipliner.

Visuo-spatielt intelligente mennesker har en skærpet sans for detaljer via synsindtryk samtidig med en udviklet evne til at vurdere rumlige forhold og afstande.

Typiske kendetegn ved mennesker, som har høj visuospatiel intelligens, er, at de tænker og husker i billeder, husker mentale/visuelle indtryk, bruger et billedligt sprog, har god farvesans og læser kort og diagrammer uden problemer.

Personer med høj visuo-spatiel intelligens vil generelt være gode til intellektuel ræsonnering. I visse sammenhænge anvender man alene de overvejende visuospatielle matricetest som intelligensmål, da dette korrelerer højt med overordnet intellektuel funktion. Man må dog ikke forveksle visuel æstetik eller evner til visualisering med denne dimension af intelligens.

Emotionel intelligens

Inden for de sidste årtier er der også komme stigende fokus på de evner og kvaliteter, som muliggør effektiv udnyttelse af egne og andres kompetencer, så som emotionel intelligens. Der er fremsat adskillige definitioner på emotionel intelligens, men i testsammenhænge kan den defineres som en mental færdighed, der er forskellig fra både almen intelligens og personlighed, og som gør personer i stand til at håndtere egne og andres følelsesmæssige tilstande. Emotionelt intelligente personer er typisk gode til at læse egne og andres følelser og til at skelne mellem dem. Sådanne færdigheder kan fx kan være relevante i samarbejds- og forhandlingssammenhænge og i bestemte jobfunktioner, fx i forbindelse med at yde god kundeservice.

Relevante test

Flydende intelligens kan i HR-sammenhænge bl.a. vurderes med Hogrefe-testene BOMAT matricetest, IST-Screening, og udvalgte delprøver fra IST 2000 R. Krystalliseret intelligens kan også vurderes med udvalgte delprøver fra IST 2000 R. Emotionel intelligens kan bl.a. med fordel vurderes med MSCEIT, der er en færdighedsbaseret måling heraf.