BRIEF-2, København

Viden om den nye BRIEF-2 og gennemgang af styrker og svagheder ved forskellige eksekutive spørgeskemaer (BRIEF-2, D-REF & CEFI).

BRIEF-2 er netop udkommet med opdaterede normer på børneområdet (nye danske normer for 5-18 år for forælder, lærer og selvrapportering). Kurset om BRIEF-2 giver dig særlig viden om de forskellige indeks, den nye skala for ”sjældenhed” og styrken i de nye danske normer. Kurset giver dig også et overblik over fordele og ulemper ved andre eksekutive spørgeskemaer, som findes på dansk (BRIEF-2 vs. D-REF vs. CEFI). Kurset giver dig viden om normer, psykometri og klinisk anvendelighed. Der vil være fokus på i hvilke sammenhænge/undersøgelsestyper, det giver bedst mening at anvende de forskellige spørgeskemaer.

Baggrund: BRIEF-2 er et spørgeskema, der giver et mål for eksekutive funktioner og anvendes i såvel PPR og psykiatri. BRIEF-2 bruges til både udredning og vurdering af intervention for mange forskellige diagnostiske grupper såsom børn med ADHD, indlæringsvanskeligheder, autisme og erhvervet hjerneskade. Se evt. mere om BRIEF-2 på www.hogrefe.dk/brief.

Underviser: Nina Madsen Sjö, ph.d., specialist i børneneuropsykologi. Nina har i en længere årrække undervist i udredning af eksekutive funktioner med forskellige testbatterier og spørgeskemaer.

Tilmelding: info@ninamadsensjo.dk

Send venligst oplysninger om kursusdeltager i form af fulde navn, e-mail, telefonnummer og oplysninger om betaling med faktura eller EAN-nr. Tilmelding er bindende 6 uger før kursusstart, men pladsen kan videregives til en kollega.

Pris: 1200.- excl. Moms. På kurset serveres te/kaffe og frugt.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst kursusudbyderen Nina Madsen Sjö
E-mail: info@ninamadsensjo.dk
Telefon: 31 14 54 54
Website: www.ninamadsensjo.dk

Dette kursus eller et udvidet 2-dages kursus med fokus på teorier om eksekutive funktioner, klinisk anvendelse af BRIEF-2 samt sparring på egne BRIEF-2 profiler kan gennemføres som lokalt tilbud i kommune, region eller lignende. Desuden tilbydes 1-dags kursus omhandlende interventioner i forhold til vanskeligheder med de eksekutive funktioner. Skriv til Nina Madsen Sjö for nærmere drøftelse af pris og tilrettelæggelse af kurset. Der er mulighed for at skræddersy kurset til kursisternes ønsker i forhold til længde og niveau.

Begivenheder


  • 1.200,00 kr (ekskl. moms)
    13:00 - 16:00
    BRIEF-2

Tilmeld (ekstern)

Oplægsholdere

Sted

Københavns Professionshøjskole
Tagensvej 18
2200 København N.

Detaljer