Stressindikator – Sjælland

Beskrivelse

Stressindikator er et valideret testværktøj til faggrupper, der arbejder med at håndtere stress og fremme trivsel og sundhed for kunder, kollegaer og klienter. Der afholdes løbende certificeringskurser i erhvervsversionen af testen i samarbejde med eksterne konsulenter.Læs mere om testen her.

Indhold

Med HR Cares Stressindikatorkursus bliver du uddannet og certificeret i værktøjet Stressindikator og klædt på til at rådgive andre om stress og vejlede dem i, hvordan de afhjælper eller arbejder bevidst med deres stress.

Hvad er Stressindikator?

Stressindikator er et forebyggende og sundhedsfremmende værktøj til at håndtere og reducere stress. HR Cares Stressindikatortest er den eneste validerede test inden for sit område på det danske marked, og der er derfor tale om et helt unikt og eksklusivt værktøj med dokumenteret effekt.

Stressindikator er både anvendeligt i personligt regi og ved rådgivning og vejledning af andre. Det kan især indgå, som et virkningsfuldt redskab i virksomheders overordnede stresspolitik og forebyggende indsatser på stressområdet.

Stressindikator vil således være en naturlig del af virksomheders leder- og medarbejderudvikling og fungerer som et understøttende værktøj i forbindelse med den enkelte medarbejders udvikling af personlige ressourcer og handlemuligheder.

Hvad lærer jeg på kurset?

HR Cares Stressindikatorkursus er bygget op omkring en test. På bare 20-25 minutter afdækker testen personlige livsstilsvaner, holdninger, copingstrategier og egenskaber, der har en forskningsunderbygget betydning for udviklingen af stress og stressrelaterede sundhedsproblemer.

Du får en grundig gennemgang af Stressindikatortesten. Med udgangspunkt i din personlige test gennemgås og behandles resultaterne grundigt, og du uddannes i brugen af Stressindikator som værktøj i det fremtidige arbejde.

Hvem henvender kurset sig til?

Stressindikator henvender sig især til psykologer, HR-konsulenter, coaches, sundhedsprofessionelle og andre, der til dagligt arbejder med mennesker og behandling og forebyggelse af stress. Det kan blandt andet være i forbindelse med healthcare, stressmanagement, sundhedsfremme og wellness. 

Dog er der også utrolig mange andre erhverv relateret til arbejdet med mennesker, der kan drage stor nytte af kurset i deres daglige arbejde.

Certificering

Hogrefe Psykologisk Forlag har indgået et samarbejde med HR Care, der løbende afholder kurser og certificeringer. Læs mere og tilmeld dig her. Certificeringen foregår online og afholdes ca. 1 uge efter kurset. Efter bestået certificering vil man få tre test, så man kan komme igang med det samme.

For psykologer som er medlem af Dansk Psykolog Forening (DP) eller af Psykoterapeutforeningen (PF) er der en medlemsrabat.

Begivenheder

Sted

København

København

Detaljer

Oplægsholdere
  • HR-Care