BOMAT Opgavehæfte form B
For at bestille skal du være i en af følgende tilladelsesgrupper:
  • Cand. psyk., Mag.art. i psykologi og Cand.pæd.psyk.
  • Plus Certificerede

BOMAT Advanced-short

Bochum Matrices Test Advanced-short version

Matricetest til vurdering af IQ/intelligens

af , ,

Papir og blyant

På lager

720,00 kr

På lager

95,00 kr

På lager

95,00 kr

HTS 5

På lager

220,00 kr

På lager

110,00 kr

Formål

Måling af intelligens (g-faktor)

Administration

Individuel/gruppe

Beskrivelse

BOMAT er en kognitiv test til måling af generel intelligens, også kaldt g-faktoren, der spiller en vigtig rolle i logisk-abstrakt tænkning, analyse af komplekse problemstillinger, mentalt overblik, beslutningstagning og dermed i mange arbejdsfunktioner og stillinger.

BOMAT er udviklet til at undgå den loftseffekt, der gør sig gældende for mange andre IQ-test. Det betyder, at testen kan differentiere imellem ganske højt begavede testpersoner uden at ramme det såkaldte loft, hvor alle testpersoner med en intelligens over et vist niveau bedømmes som liggende lige højt på IQ-skalaen.

BOMAT måler overvejende induktiv-deduktiv tænkning og er relativt uafhængig af kultur, uddannelse og sprog. Kun de indledende instruktioner til testen kræver, at testpersonen kan læse. Af disse grunde antages de tyske normer uproblematisk at kunne anvendes på danske testpersoner. BOMAT foreligger ud over på dansk også på engelsk, tysk, svensk, norsk, hollandsk og tjekkisk.

Opgaverne i BOMAT er de såkaldte matricer, som også kendes fra Raven’s Progressive Matrices. Matricerne består af 15 felter fordelt på 5 kolonner og 3 rækker. Ét af felterne er tomt, og opgaven går ud på at vælge den korrekte blandt 6 mulige figurer til at udfylde det tomme felt. Kun den korrekte figur passer ind i det princip eller den sekvens, som matricen er konstrueret efter.

Der er 10 øveopgaver og 29 tællende matriceopgaver af stigende sværhedsgrad i BOMAT. Efter hver øveopgave forklares princippet bag den korrekte løsning. De forholdsvis mange øveopgaver sikrer, at testen i højere grad måler testpersonerne faktiske evne til at løse opgaverne frem for andre faktorer, fx erfaring med lignende test eller evnen til læse og forstå instruktioner.

Der er ingen tidsbegrænsning for de 10 øveopgaver, men de tager typisk 15 min. at løse. Til de 29 tællende matriceopgaver er der afsat maksimalt 45 min., hvorefter testen stopper automatisk. Testen kan derudover afsluttes tidligere af testpersonen selv, enten hvis vedkommende har løst alle opgaverne eller ikke mener at kunne løse flere af de resterende.

BOMAT foreligger i flere parallelle versioner, hvilket gør det muligt at teste samme testpersoner flere gange uden øvelseseffekt samt at foretage validitetskontrol af tidligere testninger. Versionerne form A og B foreligger både i digital og papir-udgave. Papirudgaverne gør det muligt at afholde testsessioner uden adgang til computer og internet.

Den digitale udgave af BOMAT afvikles i Hogrefes testsystem HTS 5, hvor papirudgaven også kan scores. Testresultatet opgøres som én generel IQ-score i en systemgenereret rapport. Denne præsenterer fortolkningen af resultatet og kan udleveres til testpersonen i forbindelse med afrapportering.

Det kræver som minimum en Niveau 1-certificering i erhvervsrettet testanvendelse at købe og administrere BOMAT. Psykologer kan købe testen uden certificering.

Administrationstid

60 minutter

Ref-ID: 40585