SCID-5-PD Komplet
  • Cand. psyk., Mag.art. i psykologi og Cand.pæd.psyk.
  • Læger
  • Cand.pæd.pæd.psyk.
SCID-5-PD

Struktureret klinisk interview til DSM-5® – personlighedsforstyrrelser

af Michael B. First, Janet B.W. Williams, Lorna Smith Benjamin, Robert L. Spitzer

Papir og blyant
Papir og blyant
SCID-5-PD Komplet
Varenummer: 0563-00
1.400,00 kr
Bogmærke
SCID-5-PD Guide
Varenummer: 0563-01
830,00 kr
Bogmærke
SCID-5-PD Struktureret Klinisk interview (5 stk.)
Varenummer: 0563-07
440,00 kr
Bogmærke
SCID-5-SPQ Struktureret Klinisk (5 stk.)
Varenummer: 0563-08
205,00 kr
Bogmærke
SCID-5-PD Komplet

Formål

Udredning af personlighedsforstyrrelser hos voksne og unge ned til 12-13 års alderen

Beskrivelse

SCID-5-PD er et struktureret interview til udredning og understøttelse af diagnosticering af personlighedsforstyrrelser som defineret i DSM-5®. Scoringen af interviewet omfatter ICD-10-CM-kodning af de eventuelle personlighedsforstyrrelser.

Internationale og nationale retningslinjer anbefaler, at det traditionelle kliniske interview suppleres med standardiserede og (semi-)strukturerede diagnostiske interviewinstrumenter som f.eks. SCID-5-PD i udredningen af personlighedsforstyrrelser (bl.a. jf. Sundhedsstyrelsen, 2015).

Ved at supplere det traditionelle interview med et struktureret interviewinstrument opnår man en mere systematisk og ensartet afdækning af tegn og symptomer på personlighedsforstyrrelse. Dette kan modvirke underdiagnosticering af personlighedens psykopatologi.

SCID-5-PD kan anvendes af læger og psykologer i klinisk praksis samt i psykiatrisk forskning. Det erstatter SCID-II, der også tidligere har været udgivet på dansk. Interviewet kan anvendes med voksne og unge patienter ned til 12-13-års alderen.

SCID-5-PD består af et interview, et spørgeskema og en guide til administration af materialerne. Interviewet gennemføres af klinikeren under samtale med patienten, og svarene registreres og scores i interviewhæftet. Enten kan hele interviewet gennemføres fra start til slut, eller klinikeren kan udvælge bestemte personlighedsforstyrrelser til nærmere undersøgelse.

SCID-5-SPQ er en personlighedsscreening bestående af 106 spørgsmål, som kan udfyldes af patienten forud for interviewet. Dette tager ca. 20 minutter. På baggrund af patientens svar på SPQ, kan omfanget af interviewet begrænses. Personlighedsscreeningen er beregnet til at påpege mulige områder til nærmere udredning med SCID-5-PD-interviewet og kan derfor ikke stå alene.

Guide til SCID-5-PD gennemgår baggrunden for og anvendelsen af interview og spørgeskema. Den indeholder desuden et dansk supplement udfærdiget af den danske ekspertgruppe bag oversættelsen af interview og spørgeskema.

SCID-5-PD og -SPQ er papirmaterialer og beregnet til at blive anvendt én gang. Guiden foreligger i trykt form. Materialerne må ikke kopieres eller på anden vis mangfoldiggøres.

SCID-5-PD Komplet indeholder: SCID-5-PD Guide, 5 stk. SCID-5-PD interview og 5 stk. SCID-5-SPQ.

SCID-5-PD er oprindeligt udgivet af den amerikanske psykiatriske forening, APA, og oversat til dansk af Bo Bach, Cecilie Westergaard Olsen, Erik Simonsen og Mickey Toftkjær Kongerslev, Kompetencecenter for Personlighedsforstyrrelse under Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrien Region Sjælland med bidrag af en dansk ekspertgruppe.

Guide til SCID-5-PD er oversat af Bjørn Nake og suppleret med dansk bidrag af Mickey Toftkjær Kongerslev, Bo Bach, Cecilie Westergaard Olsen og Erik Simonsen.

De danske oversættere af spørgerammen afholder kurser i anvendelsen af SCID-5-PD. Kontakten formidles igennem forlaget.

Administrationstid

ca. 20 minutter

Copyright år

2017

Ref-ID:54119   P-ID:54118

Artikel Hinzugefügt